9 års fødselsdag i Sall Lokalråd

9 års fødselsdag i Sall Lokalråd

Sall Lokalråd inviterer til borgermøde, fødselsdag
og generalforsamling torsdag d. 27. februar kl. 19.00
i Sall Forsamlingshus.

 

Sall Lokalråd fylder 9 år, og vi er bestemt stadig en aktiv landsby. Men vi skal jo også videre – ikke sandt?

Forskønnelsen af gadekæret er i gang – men de store mængder regn, som vi har fået de sidste mange måneder har sat projektet lidt på pause. Men foråret er jo på vej J 

Som sædvanligt er Sall Lokalråds fødselsdag også det tidspunkt på året, hvor vi reviderer og udvikler vores udviklingsplan, sådan at den er i trit med nutiden og ser fremad. Og selvom gadekæret er i gang med at blive forskønnet, så er der også plads til din idé – eller din nabos. Vi har stadig midler fra landsbyprisen, som vi jo vandt tilbage i 2018, så hvis din idé opnår opbakning blandt lokalrådets foreningsrepræsentanter, kan du allerede nu have adgang til hel eller delvis finansiering.

Derfor – Tag din nabo under armen og kom med til fødselsdag og generalforsamling, så finder vi i sammen ud af, hvordan vores landsby skal udvikle sig. Du risikerer højst at blive en del af et fællesskab.

 

Og intet vil glæde os mere end at se dig, der for nyligt er flytter hertil eller blot ikke tidligere er mødt op til fødselsdagen. Vi lover at byde dig varmt velkommen – og vi glæder os til at høre om dine idéer.

 

På Sall Lokalråds vegne

Heidi, Solveig og Anders

(Forretningsudvalget)

 

 

Dagsorden for generalforsamlingen

 

  • Valg af dirigent
  • Valg af referent
  • Årsberetning fra Sall Lokalråd
  • Opdatering fra byens foreninger – hvad er der på bedding lige nu?
  • Valg til Lokalrådets forretningsudvalg (Solveig Bjerre Høfring og Anders Klitgaard genopstiller)
  • Valg til Favrskov Kommunes landsbyråd i lige år (Heidi Qvistgaard Dalbjerg genopstiller)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *